5 myter alle ur-samlere bør kende
Mange købere tror, at dyre ure altid holder prisen, eller at quartz er mindre præcist. Vi gennemgår de største myter, som kan koste ur-samlere dyrt.
Ure købes i dag både som passion og investering, men markedet er omgærdet af mange myter. For samlere og købere kan det være afgørende at kende forskel på fakta og fiktion.
Myte 1: Dyre ure er altid bedst
En høj pris er ikke en garanti for bedre teknik. Mange schweiziske luksusmærker bygger på håndværk og brandværdi, men japanske producenter som Seiko leverer mekaniske værker, der er mindst lige så præcise til en brøkdel af prisen.
Myte 2: Quartz er dårligere end mekanisk
Quartz er ofte undervurderet. Teknisk set er det mere præcist end mekaniske værker, som ofte afviger flere sekunder dagligt. For samlere handler fascinationen af mekaniske ure om historien, konstruktionen og værkets kompleksitet.
Myte 3: Alle ure holder værdien
Kun særligt eftertragtede modeller holder eller øger værdien – fx Rolex Submariner eller Patek Philippe Nautilus. Langt de fleste ure mister værdi, når de forlader butikken.
Myte 4: Safirglas kan ikke ridse
Selvom safirglas er robust, er det ikke uopslideligt. Diamanter og hårde materialer kan ridse overfladen, og et slag kan stadig beskadige glasset.
Myte 5: Størrelse afgør kvaliteten
Mange tror, at store ure er lig med kvalitet. Historisk har nogle af de mest ikoniske modeller ligget under 40 mm og er stadig blandt de mest eftertragtede.
At kende disse myter kan hjælpe samlere til at træffe bedre beslutninger – både når de køber et ur for livet, eller når de søger en investering, der kan holde sin værdi.
